Den ensomme kondisveder

Den ensomme kondisveder

Bostedet ”Kastanjen”, som ligger i Kolding, er et bosted for voksne udviklingshæmmede fra 37 år og op efter. Det ligger i udkanten af Kolding, i et naturfrodigt område. Bostedet gør meget brug af denne natur for at stimulerer beboernes sanser og bidrage til det sociale samliv. Bostedet har tre pædagoger ansat og otte beboere. En af disse beboere er Aksel på 44 år, der er født med Downs syndrom. I sidste måned var hele bostedet på Tysklands tur, hvor de efter en god Hansi koncert, gjorde hold ved grænsen, for at handle. Her købte Aksel slik i lange baner, og specielt mange ritter sport, som er hans yndlings chokolade. I tiden derefter har Aksel taget meget på, og det er ham uforstående, hvorfor flere af hans bukser pludselig ikke længere passer. Hovedpine og sløvhed er begyndt at plage ham jævnligt, og da pædagogerne bemærker dette, får de en læge tid til Aksel, efter samtale med ham. Ved lægen får Aksel af vide at hans risiko for at få diabetes 2 er stor, og at han bør ændre sine kostvaner og dyrke noget motion. Efter lægebesøget får Aksel købt et flot ny træningsdragt i hans yndlingsfarve blå, og det fremgår af hans dagsorden at han skal cykle en halv time om dagen. Aksel er ikke meget for cyklen, og han mister hurtigt interessen, hvis pædagogerne da overhovedet får ham op på den. Efter nogle uger med flere forgæves forsøg, prøver Aksels kontaktpædagog Camilla en dag en ny tilgang til opgaven. Klokken to, hvor der på Aksels dagorden er et billede af en cykel, klæder Camilla om til træningstøj. Derefter henter hun Aksel fra fællesstuen og fortæller ham begejstret at hun vil træne med ham. Den første dag kommer Aksel da også op på cyklen, men interessen falder hurtigt igen de følgende dage. Hun har prøvet at motiverer ham både ved selv at deltage fysisk, og hun har forklaret ham hvor vigtig motion er for ens krop og helbred, men det virker ikke til at Aksel tager sig af det. En dag lægger Camilla mærke til at Aksel kigger meget interesseret på crossfit maskinen, der også står i motionsrummet. Da Camilla spørger Aksel om han vil prøve maskinen bliver han meget begejstret, og han giver den også alt hvad han kan i 11 minutter, mens Camilla roser hans energi og entusiasme. Med et går det op for Camilla at de aldrig har spurgt Aksel om hans mening og interesser. Aksel er meget glad for Crossfit maskinen og arbejder flittigt alle dage. Nu er der bare opstået et dilemma. Aksel knokler på maskinen, men når han så er færdig, nægter han at bade. Pædagogerne har gjort alt for at opfordre ham til det; bl.a. har han fået stillet en radio ud på badeværelset, fået sjove badedyr, og shampooer med duften af æble, der er Aksels yndlingsduft. Han er endda blevet tilbud at bade i badekar, men lige lidt hjælper det. En tirsdag, hvor de plejer at lave fælles udendørs aktiviteter, står den på blomsterbinding, hvor blomsterne først udvælges og plukkes, hvorefter de bindes op til en buket, der i sidste ende skal være et symbol for individets humør den gældende dag. De skal gå sammen to og to, og denne pardannelse sker normalt nemt ved at beboerne selv finder sammen. Camilla opdager at Aksel bliver afvist af den gruppe han opsøger. Hun henvender sig til gruppen med Aksel ved sin side og spørger hvorfor Aksel ikke må gå med dem ud at plukke blomster. ”Han er ulækker!” ”Han lugter af ko!”. Camilla ser på Aksel, der ikke umiddelbart reagerer på den tilkendegivende opfattelse af ham. Camilla beslutter sig for at følges med Aksel, og bemærker at han i dag plukker blomster i alle farver, hvorimod han altid plejer kun at være opmærksom på de blå violer. Da de kommer til opbindingen af buketten, hvor Aksel ellers plejer at være meget selvstændig, deltager han næsten ikke ,og Camilla må konstant spørge til, hvordan Aksel ønsker sin buket, og hvor hver enkel blomst skal være. Aksel svarer uinteresseret og er mere optaget af at følge med i de andres buketter. Denne passive tilgang til aktiviteten ser pædagogerne mere og mere af i de følgende dage, og Aksel opholder sig mest i sin lejlighed. En dag efter træning opfodrer Camilla Aksel til at gå med i fællesstuen og hygge i stedet for at gå ind til sig selv. Aksel tænker lidt over det, og beslutter sig derefter for at gå med. Han sætter sig først ved siden af Dorthe, som hurtigt rykker væk fra ham og udbryder: ”Aaddd du lugter!”. Denne reaktion fra Dorthe får Aksel til i stedet at stille sig hen til spisebordet, hvor hans gode ven Per sidder og lægger puslespil. Aksel læner sig ind over bordet for at være med, men da tager Per sig til næsen og ser undren på Aksel og spørger: ”hvorfor lugter du sådan?”. Aksel ser forvirret på Per og svarer forlegent: ”sku du spørge fra nogen måske?”. Per slår armen ud og skubber Aksel væk fra bordet, mens han med sin anden arm dækker for puslespillet og vrisser: ”Gå med dig. Du må ikke være med. Du lugter!”. Aksel udbryder med skælvende stemme: ”Du er ikke min ven mere!”, hvorefter han forlader fællesstuen og går ind til sig selv.