En hård arbejdsdag

En dag på en intuition jeg har arbejdet på for anbragte unge, havde dagen forløbet rolig. Alt var gået som planlagt og efter de rigtige rutiner. Om aftenen skulle nogle af børnene puttes, det havde vagt lidt uro mellem 2 børn, som ikke ville sove, men hellere ville lege. De havde fået besked på at sove flere gange af en anden pædagog. I mens jeg er i gang med at putte et barn, bliver jeg kontaktet af en kollega som manglede min hjælp. For på få minutter havde de 2 børn fået et ekstra barn med i legen, som havde udviklet sig, så de havde barrikaderet døren op til førstesalen med et kosteskaft, og var begyndt at smide ting ned i opgangen. Kollega og jeg stod ude foran døren og kunne hører at det var større og større ting som blev smidt ned. Vi prøvede flere gange at forsøge at komme derind til dem, da kosten var blevet væltet af de ting som var blevet smidt ned. Men hvergang vi prøvede at komme op blev der kastet ting efter os, som f.eks. Urtepotter eller stole. Så for egen sikkerhed blev vi nedenunder, for som en kollega sagde, så søgte de vores opmærksomhed og vores reaktion, så jeg fik afvide at de lige skulle have fem minutter tilbat falde til ro. Men det hjalp ikke, da de fortsatte med at smadre ting. På et tidspunkt var vi nød til at isolere 3 andre børn inde på et vagtværelse, da de var meget utrygge ved situationen. Til sidst var mandlig kollega og jeg nød til at få situationen under kontrol, så vi valgte at tage spande over hovedet, så spanden kunne tage det meste af slaget hvis vi fik smidt noget i hovedet. På vejen derop skulle vi kravle over stole, legetøj, kasser og en masse andre ting som var blevet smidt ned, og i mens kunne vi hører at de grinte og der blev sagt “ nu kommer de”.. på vejen op kunne vi se at det hele sejlede i en blanding af vand og sæbe, så vi flere gange var ved falde. Da vi fik fat i børnene fik de afvide med hård tone det ville vi aldrig se igen, og hvordan de dog kunne finde på at gøre sådan noget. De blev placeret inde på hvert sit rum så de kunne tænke over hvad de havde gjort, mens os pædagoger fik fjernet noget af det ødelagte, så de kunne komme fordi og direkte i seng. Efter følgende kom vores leder derud og så hvad der var sket, og om morgenen tog han de 3 unger til samtale. Konsekvensen for det de havde gjort var at de skulle betale for det meste af det de havde smadret, samt hver fredag i 4 uger skulle de op på ledernes kontor for at aflevere deres lomme penge. Dvs at deres legetøjs opsparinger blev tømt, plus at de heller ingen penge havde til vinterferien, hvor der var kolonitur. De skulle også rydde det hele op, da de skulle lærer at vi voksne ikke gjorde alt for dem.