1960'erne og 1970'erne

1960’erne en pædagogisk historie (ark: enoksen m 1)

Alexander Sutherland Neill (1883-1973)

Med Sommerhill skolen og sine mange bøger om fri pædagogik får han stor indflydelse på pædagogikken i Danmark i 1960’erne og 1970’erne. Han går ind for barnets selvregulering, men ikke ”gør hvad du vil”. Det frie barn lever i overensstemmelse med sine kropslige drifter og psykiske impulser. Den voksne skal ikke styre eller hæmme barnet, men dog ikke overlades til sig selv. Tror at barnet selv styre sin læring, de kan hvis de vil, hvis de finder meningsfuldt og givende.

 

Jean Piaget (1896-1980)

En af de mest fremtrædende repræsentanter for den indlæringspædagogiske opfattelse eller den såkaldte kognitive (erkendelses) teori. Børns udvikling følger et bestemt mønster, trin efter trin, og et trin kan ikke springes over. Hvert trin er vigtig for den videre udvikling. Mener mennesket  er aktivt handlende og erkendende, og dets handlinger styres af mennesket selv og kun en mindre grad af ydre påvirkning. Han er dialektiker, barnet påvirker sin omverden, som så påvirker barnet, så der fra et lavere erkendelsesniveau føres mod et højere.

Første pædagog strejke

15. april 1966. De vil have det samme som sygeplejerskerne, som de gjorde frem til 1961, hvor det lykkes sygeplejerskerne at komme igennem med lønforbedringer, det gjorde pædagogerne ikke.   Det varer en dag og giver resultat. Økonomiminister Ivan Nørgaard (S) fordobler sit løntilbud og en ny respekt er opstået.

I april 1962 etableres for første gang en arbejdsløshedskasse for pædagoger.

Et af Dansk Børnehaveråds mærkesager op gennem 50’erne er at få børnehavepædagoguddannelsen forlænget fra to til tre år. Først i maj 1969 vedtager folketinget at forlænge børnehavepædagoguddannelsen og fritidspædagoguddannelsen med et år. Samtidig lægges uddannelsen om, så de teoretiske fag breder sig på de kreative fags bekostning. Offentligheden reagerer noget negativt, men de faglige organisationer – Dansk Børnehaveråd og Foreningen af Fritidspædagogerne – holder lav profil. De er lykkelige over forlængelsen. Bl.a. af lønpolitiske grunde. En såkaldt tjenestemandskommission arbejder på et forslag til hvordan faggrupperne skal indplaceres i et nyt offentligt lønsystem. Forlængelsen kombineret med en vis akademisering af uddannelsen, vil forhåbentligt gavne pædagogerne.

I løbet af 1960’erne oprettes der nye børnehave- og fritidspædagogseminarier i flere storbyer.

I 1960’erne fik børn mere frihed. De måtte lege selv og sige deres mening til en vis grænse. Man er meget påvirket af Piagets kognitive udviklingsteori, så man koncentrerer sig om at påvirke børns intellektuelle udvikling efter hans stadieteori.

1960’erne var oprørets tid. For ungdommen og studenterne. Kvinderne kom i arbejde. Børn passes ude.

1965 kommer ny lov om børne- og ungdomsforsorg.

1970'erne:

Der bliver oprettet kollektiver, bofællesskaber og store familier, mens mange kvinder bliver erhvervsaktive - går på arbejde.

Christiania bliver dannet, hvor det alternative er i fokus

Fokus på børns liv, børn bliver for alvor taget alvorlogt, også i medierne.

Kommunerne overtager også daginstitutionerne - også økonomien

Antallet af seminarier stiger og studiepladser øges

Bupl oprettes - pædagogernes fagforening

Ligelønsloven bliver vedtaget, så kvinder kan få det samme i løn som mænd i samme arbejde.

de første pædagogstuderende på den 3 årige uddannelse bliver optaget i 1970.